Kan du nikke genkendende til noget af det her?

  • Jeg har fået nok
  • Jeg er træt af at samle på (halv-) dårlige erfaringer
  • Jeg vil gerne have en kæreste
  • Jeg er bange for, at det aldrig lykkes for mig

Tænker du så også sådan her?

  • Hvad er der galt med mig, siden det ikke lykkes?
  • Det må da snart lykkes!
  • Kan det virkelig passe, at det skal være så svært?
  • Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det?

Så velkommen i klubben. Du er ikke den eneste.

Og hvad f*nden skal du bruge det til? Det ændrer jo ikke ved hvordan du har det, vel!? Eller måske kan det.

Adspurgt om den største forhindring, før de sagde ja til at deltage, har mine workshopdeltagere alle sagt:

At skulle indrømme overfor dem selv, at de havde brug for hjælp til deres kærlighedsliv

Adspurgt bagefter om udbyttet af at deltage, har de alle sagt:

Gaven til dem selv ved at ville deres kærlighedsdrøm mere end deres frygt for at skulle bede om hjælp

Single, der coacher singler?? Av den sved!

Jeg forstår om nogen, hvordan du har det: tankerne, om hvad du mon gør forkert, om det nogensinde lykkes, når du at få de børn, du måske gerne vil. Den gode følelse, når du tager dig sammen, logger på netdating eller går i byen med oprejst pande og forventningerne (nogenlunde) pakket indenfor tøjet. Og skuffelsen og nogle gange smerten, når det endnu engang ikke blev dét.

Sådan havde jeg det i hvert fald og det var bare en lortefølelse!

Jeg forstår også om nogen det svære i at sige til sig selv ’måske jeg skal finde ud af, hvad jeg selv kan gøre for at ændre det’. Og så gøre det.

For f*nden (igen!) jeg tog en singlecoach-uddannelse helt i USA, fordi jeg ikke kunne finde nogen i Danmark, der kunne hjælpe mig. Og ikke længere kunne holde mig selv og min situation ud.

Jeg skippede mit faste job og startede som singlecoach for kvinder – mens jeg stadig selv var single.

Av! den sved, når nogen spurgte mig, hvordan det hang sammen?? Det eneste jeg kunne sige var, at nu havde jeg det godt med mig selv og vidste hvem jeg var, og derfor hvad jeg ledte efter i en mand, så han måtte være på vej!

Lorten der blev til en guldgrube

Som en guldgraver, der hamrer, mejsler, sveder og knokler alene i sikker forventning om, at han lige pludselig vil ramme en guldåre, holdt jeg fast i mit mål: jeg vil lykkes en dag!

Og i bakspejlets klare lys, kan jeg nu se hele værdien af mit mejslearbejde. Jeg ikke bare ryddede alt skidtet, de gamle slagger og de store sten af vejen på vej mod mit mål, jeg gjorde mig selv lettere og gav mig selv mere plads til at være, for hver skovlfuld jeg smed bagover skulderen.

Og da jeg ramte guldet og mødte min kæreste, forstod jeg det vigtigste jeg skulle lære i hele processen: at målet, guldet, slet ikke var ham som sådan. Det var mig selv.

Det lyder totalt banalt og ohm ohm-agtigt. Sandheden er, at da forstod jeg virkelig, hvorfor jeg skulle bruge den tid på at grave alene for mig selv. For jeg havde gravet den ‘mig’ frem som han faldt for, og jeg var blevet den mig, der ikke tog alt sit tidligere lort i rygsækken med ind i forholdet, men havde smidt det til storskrald, inden jeg trådte ind af hans dør.

At du er single kan være den største guldgrube i dit liv, når du vælger at bruge de værktøjer, der findes til at få gravet dig selv frem, så du ikke er skjult bag skidt og møg, når du møder din kæreste, men skinner og funkler i lyset af dig selv.

Og det er da en lorteklub du gerne vil være medlem af!