“Jeg føler mig sårbar” hører jeg oftest, når det første skridt er taget ud i at slippe fortiden og give plads til fremtiden.
Vil du have mit bud på hvad det handler om, og hvorfor det har værdi for dig at vide?
Vi har alle et grundønske. Et ønske om hvordan det er, vi inderst inde gerne vil leve og et ønske om at vise præcis, hvem vi er. Hele pakken, på godt og ondt, grimt og smukt. Bare at blive mødt og set, som den vi er.
Meget ofte, når workshop-deltagerne er i processen med at åbne til dem selv og det kærlighedsliv de ønsker at leve, så kommer den samme følelse frem i dem: sårbarhed.
Hvorfor rimer sårbarhed på smerte
Ofte sætter vi dog lighedstegn mellem sårbarhed og smerte, eksempelvis at blive afvist eller såret. Når vi er sårbare og viser tillid, kan gode ting ske, og nogle gange ender det ikke, som vi ønsker, og vi bliver kede af det. Derfor inkluderer sårbarhed for mange frygt. Frygt for hvad, der kan ske.
Så trækker vi ofte på en anden kvalitet i os: styrke. Når vi er stærke tror vi, at vi ikke kan blive såret så meget eller, at vi i hvert fald kan komme os hurtigere. Det er en måde vi prøver at passe på os selv på, for at undgå at blive eller være sårbare.
Ofte ses sårbarhed som en svaghed og styrke ofte, som et stærkt karaktertræk.
Måske endda en nødvendighed.
Faktum er, at vi bruger den ene for at undgå den anden, men fordi de begge normalt er frygtbaserede, så får vi ofte det resultat, vi netop frygter: smerte, afvisning, skuffelse og mere smerte. Og det er paradoksalt nok lige der, at vi oftest oplever at være mest sårbare. Så finder vi tegn i omstændighederne og omgivelserne som kan bekræfte os i, at vi har behov for at være endnu stærkere, for at have endnu mere kontrol. Så bliver vi både ængstelige og sårbare.
Det bliver en ond cirkel i pendulfart mellem sårbarhed og styrke.
Din sårbarhed er din styrke
Din sårbarhed er din styrke. Ikke en svaghed. Det er gennem at vise din sårbarhed, at du vil blive mødt i kærlighed, for det er dens sprog. Og det er gennem sårbarhed, at du får den sande styrke til at turde vise, den du er. Gemmer du den væk af frygt for, hvad der kan ske, så er du allerede tættere på, at det sker end, at du bliver mødt i den kærlighed, som du ønsker og som din sårbarhed handler om.
Vi kan ikke kontrollere, hvad andre siger og gør. Prøver vi alligevel ved at gemme os selv væk i en tro på, at vi så ikke kan blive så såret, når de så ikke lever op til vores forventninger, så lever vi et liv i fornægtelse af os selv, og den vi er. Så gemmer vi sårbarheden væk ved at puste os op i styrke. Så fornægter vi også den universelle lov om, at livet skal leves i balance mellem yin og yang – den feminine og maskuline energi – mellem styrke og sårbarhed. Lader du de to forbinde i kærlighed fremfor gennem frygt, så begynder du at opleve flowet. Hvordan du føler dig stærk i din sårbarhed. Hvordan din styrke gør dig i stand til at vise din sårbarhed. I samhørighed. Ikke i modstand til hinanden.
Jeg oplever igen og igen, at sårbarheden er en af de stærkeste følelser i mine deltagere, når de lukker op til sig selv og deres drøm. Og der er svaret på spørgsmålet jeg indledte med:
Hvorfor er det sårbarheden, der oftest beskrives, når fortiden viger og drømmen får plads?
Fordi vi er vores drøm. Vi er alt det, vi gerne vil være. Det er inden i os, og når vi giver os selv lov til at lade det få plads ved at lade styrken, som vi kender den, vige en stund for at kunne give plads til drømmen, så rammer vi ind i os selv, og den vi er. Og der bor sårbarheden. Og det er en styrke at komme derind. Og derfra lære at lade dem leve sammen, ikke i trods til hinanden men i omfavnelse.
