VÆRSG'O', LÆR DINE KÆRLIGHEDSMØNSTRE BEDRE AT KENDE - HELT GRATIS

Det behøver ikke være hverken dyrt eller svært at lære dine egne mønstre bedre at kende.

Her får du gratis adgang til 5 af mine mest populære webinarer fra min tid som singlecoach.

❶ Du har styr på det meste, men kærligheden bliver ved at drille, og du forstår ikke hvorfor.

❷ Det feminine dilemma: sårbar og skrøbelig eller stærk og selvstændig?

❸ Du kommer (igen) til at hoppe over i ham i stedet for at blive hos dig selv. Dit selvværd betaler prisen.

❹ Egenkærlighed. Ja tak, men hvordan gør du egentlig? Simple fif til en travl hverdag.

❺ Tag plads i dine relationer: lær at udleve og kommunikere dine personlige værdier balanceret til din partner (eller andre).

 

Genkender du dig selv i et eller flere af temaerne? Hvis de også virker for dig, bliver jeg glad.

Brug dem uhæmmet. Og del endelig med andre, der kan få glæde af dem.

Den ny tids kærlighedsforhold

Det, der gjaldt for din mormor og morfar, men ikke gør for dig, og som har vendt kærligheden på hovedet for mange. Få et nyt perspektiv her.

Det feminine dilemma i en maskulin verden

Hvem vil være sårbar og skrøbelig, når man kan være stærk og selvstændig? Det virker som det valg mange kvinder står overfor. I karrieren bliver de maskuline træk rost i kvinder, men hvad sker der, når den samme energi kommer med hjem i parforholdet?

Kommuniker fra din egen banehalvdel

Du har været på date og sagt alt for meget. Blottet dig selv. Eller også føler du dig overset, fordi du intet af værdi har fortalt. Mest spurgt. Lær hvordan, du trækker den fine streg mellem dig og din date eller partner, så du kan dele dine tanker og følelser med en anden med passende respekt for dig selv. Personlige grænser handler om at vide, hvor din egen banehalvdel går til og kommunikere derfra.

Det passer: sådan som du elsker dig selv, vil andre også elske dig (egenkærlighed er nøglen)

En mand kan være mester i komplimenter og kærtegn, men hvis du er mester i at afvise kærligheden han giver, vil du tro, den ikke findes til dig. Lær at elske dig selv, som du vil elskes af andre, så kærligheden kan finde dig.

Fyldt med praktiske fif til at håndtere dine tanker og følelser, så de støtter dig og ikke dømmer dig. Positiv selvsnak og egenomsorg kan du lære, og det vil du gerne.

Parforhold er vippeforhold. Kan du give og modtage balanceret, er det sjovest

Lær at mærke, udleve og kommunikere dine vigtigste personlige værdier, så din partner kan mærke og forstå dig, og der er plads til jer begge i fællesskabet.