HVEM ER DU, HVIS JEG KAN HJÆLPE DIG?

Du betragter formegentlig dig selv, som rimelig skarp og ambitiøs.

Ikke nødvendigvis ambitiøs som, at du vil have dit liv til at ’se ud’ på en bestemt måde. Rettere, at du vil have det til at føles på en bestemt måde, også selvom du måske lige nu er i tvivl om, præcis hvordan.

Du ved bare med dig selv, at livet, og du i samspil med det, helst skal føles meningsfyldt og godt mest muligt af tiden, mens du er her.

Kan du genkende den lyst og længsel et sted i dig, vil jeg også tro, at du faktisk har højt til loftet for dine indre drømme.

For det kræver mod at forlange noget af livet og ikke bare lade stå til eller drive med. Men i stedet træde op og gribe efter det.

Med dig selv har du det sikkert sådan, at du:

  • Gerne vil lykkes med dine drømme på dine egne betingelser.
  • Er nysgerrig på, hvem du egentlig er.
  • Ved, at du har mere at byde på og opnå endnu og er villig til at undersøge og bruge det til din egen udvikling.

Har du det sådan, deler vi ambitionerne i livet (om det er i kærligheden, i karrieren, i dine personlige relationer eller dit bidrag til verden). Derfor tror jeg også, at du så sikkert kender til den snigende frygt for, at dine drømme og mål alligevel ender uopfyldt, og du ikke bliver brugt, elsket og bidrager nok?

Så er her en vigtig besked til dig: dine drømme og mål er lige præcis dine af en helt særlig grund og skal derfor have din helt særlige opmærksomhed.

De er nemlig udtryk for, at du er moden til at skabe det, du drømmer om – også selvom du endnu ikke ved hvordan (eller tror du kan).

Lærer du at forstå, hvordan dine drømme og mål er vigtige – nogen gange essentielle – for hvem du er og, hvem du kan blive, vil du på dybe og meningsfyldte måder fange pointen med dig selv og finde kraften, der kan bære dig i gennem fra drøm til virkelighed.

Giver du ikke dine drømme og mål den særlige opmærksomhed, kan de ikke kaste ordentligt anker i dit indre, og så kan selv dit største talent, din dybeste visdom, dit hedeste ønske og din bedste intention nemt drive med hverdagens tidevand og forsvinde i ønsketænkning og trivialiteter.

 Jeg ved det, fordi jeg både har drevet målløst og rastløst rundt i livet og også flere gange kastet mit anker præcis der, hvor jeg ville – selvom horisonten ikke har været til at se fra starten.

Derfor kan jeg med sikkerhed fortælle dig, at:

Der er betryggende selvforståelse – og virkelig meget bestyrket selvtillid – at hente i at forstå, hvorfor du har præcis de drømme og mål, du har (lige nu), og bruge den særlige forbindelse mellem dit indre og din ydre virkelighed til at forstå og aktivere, den du er og opleve dét, du kan være, gøre og opleve her i livet. For de fleste af os, er det langt mere og fyldestgørende, end vi aner. Vores drømme er lovningen på, at det er muligt.

Følger du dine drømme og mål som de trædesten til et liv fuldt levet – vil du lære en helt usammenlignelige stolthed og kærlighed fra dig til dig at kende. For hvert skridt, vil du langsomt vokse sammen med og mærke intentionen dine drømme kommer med: at vækste og udfolde dig helt og fuldt.

Kommer der bump på vejen?

Naturligvis.

Det er det, jeg er her for at hjælpe dig med. Jeg kender vejen. Ligesom, jeg er her for at hjælpe dig rumme lykken, når du lykkes med den.

For det kan du. Hvis du vil.

Og jeg ved også, hvor og hvordan du skal starte din rejse mod dine drømme og dig selv.

Skriv dig op herunder og lad os begynde rejsen sammen: