Det går mere og mere op for mig, hvor skræmmende forudsigeligt (for det gode og mindre gode) vores kærlighedsmønster er.

Se på billedet her.

En magnet og en masse små jernpartikler, der danner et smukt mønster.

Mønsteret opstår, fordi partiklerne opfører sig som små magneter og lægger sig i feltets retning mellem de to poler, nord og syd.

Gaaaab!

Og dog – for det fortæller en hel masse om dit kærlighedsliv!

Eller rettere, det kan illustrere hvorfor dit kærlighedsmønster er som, det er
(hvordan du kan ændre det kommer i lektion 2 – hvis ikke du allerede er, så tilmeld dig nyhedsbrevet til højre, så du er sikker på at få det at vide).

For fuldstændig som en magnet, kan man sige, at du har to poler. Ikke en nord og syd, men en bevidst og en ubevidst. Dit sind.

De to poler har samme påvirkning på din omverden, som magnetens poler har på jernpartiklerne.

Dine poler tiltrækker nemlig også i et mønster. I den skønne, skæve, dejlige blanding af alt hvad, der er i dit ubevidste og bevidste sind, der udgør dig.

På billedet lægger partiklerne sig i et mønster rundt om magneten som et resultat af dens sammensætning.

I kærligheden erstattes partiklerne af den eller de typer mænd du tiltrækker som et resultat af din sammensætning.

Wauw!

Så er det op til dig, om du synes, at din indre sammensætning tiltrækker den type du gerne vil have (til at lægge sig rundt om dig…tsk tsk…)!

#1: Så hvad tiltrækker dine poler for dig?

Du kunne jo gå i gang med at dechifrere hver eneste detalje i de mænd – og mennesker – generelt, du omgiver dig med og møder på din vej.

Gaaaaab!!

Du kunne også bare se på de 5 nærmeste mænd du omgiver dig med (for dem er vi nu engang mest interesseret i her på bloggen, ik) og stille dig selv følgende spørgsmål:

***TIP!
For en opdateret “test” så tænk på de 5 sidstankomne mænd i dit liv (gode kollega, træneren i kajakklubben du svinger så godt med eller hans ven…who ever it is)***

* hvilke 5 ord, der beskriver deres karakter bedst, ville du sætte på dem?
ex. ambitiøs, (lidt) uafklaret, hjertelig, kontrolleret, omsorgsfuld, tilstedeværende, fraværende, ubeslutsom etc.

* hvordan har de det med sig selv
ex. tilfreds med livet, kæmper med vægten, motivationen, karrieren osv., virker balanceret, stresset, genert, frembrusende etc.

* hvordan omgås de andre mennesker
ex. imødekommende, nysgerrig, reserveret, bestemmende, bedrevidende, humoristisk, komplimenterer, fysisk tilkendegivende etc.

#2: Sådan er din kærlighedsmagnet indstillet

De mennesker vi omgiver os med afspejler ALTID sider af os os selv.

Så du kan eksempelvis dele de ord, du har skrevet ind i 2 kategorier:

Ja tak, det vil jeg gerne have (mere af)

Nej tak, det er jeg ikke så vild med

Så nu har du et – om ikke fyldestgørende – så ret godt billede af din kærlighedsmagnet.

Der er sikkert allerede små aha’er, der kommer til dig om hændelser, der pludselig står i et nyt lys og, hvorfor du har de mennesker, du har, i dit liv.

I næste indlæg får du svarene på:

#3: sådan identificerer du det, du gerne vil ændre

og

4: sådan ændrer du din kærlighedsmagnet

Indtil da – mærk efter hvad det gør ved dig,  når du mere og mere omfavner, at du er magneten i dit liv, der tiltrækker præcis det, der er dit liv.

Kærligst,
Tania