Sådan her har det indtil for nyligt lydt inde i mit hoved: “jeg er klar og jeg har mødt ham inden xx.xx”.
Fulgt af en lidt urolig følelse og en indre stemme, der begyndte at sige noget, men blev bedt om at holde kæft!
Med en endnu mere urolig følelse til følge. Som når man stresser om morgenen, kommer lidt forkert ud af døren, halser afsted og bare håber, at man når bussen, toget, mødet eller hvad der nu skal nås inden kl. xx.xx. For ellers…..
Det er egoet, der er på banen.
Det der holder styr på det hele for os: to do listen, kaffeaftaler, møder, indkøb, gaven til onkel Anders, børnenes madpakker, træningsaftalen, sengetiden, den dårlige samvittighed.
Alt det der stort set udgør vores dagligdag. Det styres af egoet.
Den analytiske, kontrollerende del af os.
Dets sprog er: skal/skulle, vil/ville, kan/kunne, bør/ burde
Energien mærkes som en kommandørkaptajn foran sine retstående tropper.
Og det fungerer strålende til meget. Bare ikke kærligheden.
Slet ikke til kærligheden.
Den bløde energi, følelserne, lysten, legen, nærværet, samværet…..kommanderet rundt med af en stram gammel herre om, at nu(!) er det tid!
(kan du se det for dig?)
Nej, vel!
Men sådan var det blevet lidt hos mig. Med ked af det-hed, lidt opgiven, træthed og en kamp for at holde fast i alt det gode.
Indtil jeg en dag forbandt med mit hjerte.
Ahhhh……for der var svaret jo. Jeg er klar. Punktum. Ikke om en uge, ikke om en måned. Nu.
For hjertet, der er klar, har ingen tid. Tid eksisterer ikke i vores følelsesliv. Det er et egoskabt begreb. Der er kun nu.
Og da jeg spurgte mit hjerte, om der var mere jeg skulle gøre for at blive klar (og prøver du det selv, så vær opmærksom på om det er egoet, der svarer, hvad du gerne vil høre), og det svarede nej, da slap tiden sit tag i mig, og jeg vidste det var rigtigt.
Så kunne jeg igen forbinde med alle mine gode følelser, nyde mit liv, mine omgivelser og dyrke følelsen af hvordan det er, når jeg har mødt ham, som er så vigtigt for at få det til at ske.
Fordi vi er så vant til at kunne kontrollere, planlægge og styre vores liv efter et skema, og det fungerer, kan vi let komme til at overføre det til kærligheden og tro, at det også vil fungere der.
Lykkes det ikke inden xx.xx, har vi sat os selv op til at være en fiasko. Så vil du høre dit ego fx. sige ‘du er ikke det værd’, ‘du er ikke god nok’, ‘hvad sagde jeg’……
Tid virker ikke i kærlighedslivet som i hverdagen, fordi det er to forskellige slags liv: et ydre og et indre. Som ikke kan skabes på samme måde. Og slet ikke, når det kommer til, hvornår vi er klar. Det er kun hjertet, der bestemmer det.
