gustav kliimt the kissAltid. ALTID når jeg spørger kvinder til, hvad de drømmer om at opleve i deres kommende forhold er svarene feminine.

Feminine som i ‘opleve omsorg, blidhed, rummelighed, kærtegn, forståelse, åben kommunikation, kærlighed, taknemmelighed, god sex og intimitet, samhørighed’ og i den dur.

De taler fra deres feminine kerne. Det som er deres, din og min mest naturlige tilstand.

Vel at mærke, når der er fri adgang til den, og alt virker muligt. Ikke når livet eller kærligheden gør nas.

Så kan vi finde på at lukke ned. Vi bliver frygtsomme. Små og påpasselige. Og savner at blive mødt i det, der er vores kerne. Og så lider vi endnu mere.

Det er din feminine opgave at åbne op

Mænd og kvinder er vi hver i sær sat på jorden for a skabe sammen. Ellers uddør vi.

Grundenergien er simpel: mænd handler og giver, kvinder åbner og tager i mod. Og sammen skaber vi. Babyer og balanceret energi.

Som kvinde betyder det ikke, at du aldrig skal handle og give. Udfordringen er for mange af os, at vi er blevet skolet primært i den maskuline energi. Vi handler og gør os gennem livet. Uden at komme fra den feminine kerne. Og det giver ubalance mænd og kvinder i mellem. Og i os selv.

Mange kvinder savner. Savner at være mere kvinder. Savner kontakten til den essentielle energi i sig, som i den indre radio taler mere eller mindre højt om forkælelse, time out, egen-tid, fordybelse, ro, afslapning. At holde op med at gøre og være mere. Fordi den feminine kerne er underernæret.

Når du kommer fra din feminine kerne kan du handle og skabe i overensstemmelse med den. Så vil du fylde dig selv med nærende og givende oplevelser, gøremål, mennesker og følelser, som styrker dit feminine jeg. Derfra får du kraft til at handle. Og være. På en gang.

Det er din feminine opgave at åbne op for at kunne tage imod og skabe.

Åbne for at lære dig selv at kende. Åbne op for din hjerteenergi. For din kvindelighed. Spørge dig selv hvad du har lyst til. Hvad der tænder dig i livet, så du kan stråle. Lytte efter hvad dit indre har brug for. Brug for mere hvad? For at kunne være mere hvad?

Mange af os længes efter det i andre, som vi mangler at give os selv.

Når du rummer det din feminine kerne længes efter at være, kan du møde din maskuline modpol og sammen skabe det i er ment til sammen.

Kærligst
Tania