“Du vågner om morgenen den 24. december.
Den store familiedag.
I løbet af dagen mærker du ensomheden snige sig ind på dig. Efterhånden som julestemningen lægger sig og familien rykker sammen.
Og måske er der endda et par små børn i familien, der ligesom hjælper til med den der følelse af ikke at have den kæreste og måske heller ikke den egen familie, du ønsker dig.
Du er der, synes det er dejligt at se familien, men inden i er der et tomrum, som nager.
Oh, der er 3 dage forude med familien tæt og savnet af netop ikke at have dét lige i mellemgulvet“.
……..
Måske har du det sådan fuldstændig (jeg har tidligere haft år sådan).
Måske i mildere grad.
Eller slet ikke.
Julen er følelsesladet og kan bringe mange følelser frem. Som single kan den også prikke til ensomheden lige under overfladen.
Derfor har jeg lavet en quick-guide til dig, så du uanset hvordan du har det med julen (med eller uden kæreste) kan få det bedste ud af den og nyde de kommende dage med din familie.
Tag 100% ansvar
Julen og samværet kan få de store (og uudtalte, ubearbejdede) følelser op i os – fordi vi ikke er vant til at omgås hinanden så meget i det daglige, og når vi ikke er bevidste om, at vi selv styrer dem.
Dine tanker styrer dine følelser.
Så hvilken jul vil du gerne have?
***Faktum er måske, at du ikke har en kæreste. Vælg at få det bedste ud af det: f.eks. at kunne være 100% tilstedeværende med din familie (som du måske ikke synes du ser tit nok).
Hvilke sider af dig selv vil du gerne mærke og dele med din familie?
***Den sjove, åbenhjertige, afslappede, den spille-glade, den naturglade, den dovne, den [fyld ind]?
Eller en blanding?
Uden bevidst fokus stiger sandsynligheden for en følelsesladet jul, men måske ikke som du ønskede dig.
Beslut dig på forhånd for hvilken jul du vil have og hvorfor ikke begynde allerede i dag?
Brug savnet konstruktivt
Energien flyder hen, hvor du fokuserer. Dine tanker skaber dine følelser.
Fokuserer du på savnet af en kæreste som underliggende soundtrack i julen, så får du præcis dét. Følelsen af savn og mangel.
Ved fokus på det som ikke er, mens du går glip af det, som er. Lige nu og her.
Men du kan bruge savnet konstruktivt i stedet
***Hvis du f.eks. gerne vil have en tilstedeværende kæreste, så brug savnet til at dyrke og øve din tilstedeværelse med din familie – så du netop kan tiltrække en partner, der kan lige dét
***Spørg dig selv: hvordan vil jeg gerne have min kæreste opfører sig overfor mig? Og begynd så at gøre det samme overfor andre:
Skal han være god til at spørge ind – opmærksom på andre – sjov – nysgerrig – reflekterende – kærtegnende – omsorgsfuld for tante Erna – glad for at lege med børnene – til lange gåture – spille-glad – til middagslure – til ???
Hvilke sider vil du gerne møde i en partner, fordi du rummer og udlever dem selv?
Forbered Q&A:
Spørgsmålet kommer (måske).
“Hvorfor har du ikke en kæreste?”
I min verden er det nærmest lige så personligt som at spørge til andres sexliv – “Moster Anna, har du og Onkel Bent stadig et velfungerende sexliv?
Men det spørger vi ikke om. Men dit manglende kærlighedsliv. Oh jo!
Så du kan lige så godt forberede dig ordenligt, for hvordan reagerer du egentlig på spørgsmålet der under julemiddagen efter to glas rødvin:
‘Hvorfor har sådan en sød en som dig så ikke en kæreste? Er det ikke snart på tide?”
1. Mærk efter lige nu, hvad bringer det op i dig?
Ked af det, sorg, vrede, undertrykkelse, irritation (kan også være glæde), men hvis ikke, så
2. Deal med det
Tag fat i en pude, en thekop (ikke en veninde, for du skal tømmes ikke spejles) og let hjertet: (fidusen med “en at tale til” er at fokusere dig selv)
Sig højt alt det, der er inden, lad det komme ud, indtil du mærker roen lande i dig. Fordi du satte ord på dine tanker og følelser og erkendte dem. De er en bombe i julen. Uudtalte.
Sådan undgår du at skulle undertrykke dig selv eller bringe dine private følelser op til overfladen, når Onkel Bent velmenende spørger.
I stedet tager du ansvar og vælger selv den jul du vil have.
Det var forberedelse af spørgsmålet. Hvordan vil du så gerne svare?
Hvad er sandheden om, at du ikke har en kæreste?
***At du har kærestesorger, og ikke er klar til en ny lige nu
***At du er ved at afklare hvilken partner du leder efter, så derfor har du pt. ingen kæreste
***Du har besluttet at få et barn alene for det er vigtigst, og så fokuserer du på manden bagefter
***Du nyder dit singleliv og er ved at planlægge en længere rejse, som en kæreste ville komplicere
***Hvad er dit svar?
1.
Skriv dit svar ned, så du anerkender det på niveau med dine uudtalte følelser
2.
Flyt puden, thekoppen fysisk hen et andet sted og sig dit svar højt, så din krop mærker det
3.
Bliv ved indtil det føles godt og du med ro og overbevisning kan sige det – så Onkel Bent kan mærke det og anerkender dit svar (fordi du selv gør)
Julen er hjerternes fest.
Gør du det her, så er du i dit hjerte hele julen. Og forbereder dig samtidig på næste jul at have en kæreste i dit hjerte.
Jeg ønsker dig en dejlig og hjertelig jul og takker dig for at læse med her på min blog eller mit nyhedsbrev, om du lige er kommet til, været med et stykke tid eller hele vejen.
Det er noget, der fylder i mit hjerte.
De kærligste julehilsener
Tania