Det buldrer og brager. Sprutter og larmer. Fylder og stjæler al opmærksomheden.
Sådan beskriver mange ofte personlig udvikling, når det er på sit maks. Dér, hvor man er nået til ‘point of no return’, og bare må lade der komme op til overfladen, hvad der kommer.
Lidt ligesom en vulkan i udbrud. Men processen er startet langt inden da og er nødvendig for, at du kan få lukket det ud, du ikke længere kan have indeni og i stedet få adgang til det, du gerne vil.
For først ulmer det. Noget er galt. Du er utilfreds. Ked af det. Det vælder frem med ikke rare følelser, som du ikke nødvendigvis ved, hvad skyldes, de er der bare og farver dit udsyn.
Dine omgivelser kan synes du er tung at omgås og fremfor at bede dem om at evakuere, gør du mindre væsen af dig selv end du plejer. Bliver indadvendt og trækker dig sammen.
Så bliver der stille. Underligt stille. Og bedst som du tror det går i sig selv igen….
Så eksploderer det!
Gråd, hulk, stærke følelser, ude af kontrol med dig selv og egentlig også for træt til at tage dig af det.
Du har brugt så meget energi på at prøve at undertrykke alt det der ulmede, at det også føles som en lettelse.
Der er ikke noget at gøre, det vælter bare ud. Og lad det komme.
Vrede og sorg er de grundfølelser, vi oftest prøver at undgå at mærke. Når alt det, du har pakket dem ind i er kommet ud, så kommer den store eksplosion.
Det er der, det buldrer og brager. Sprutter og larmer. For sandheden kommer frem.
I al sin renhed og al sin grimhed.
Vulkanen kan ikke undgå den store eksplosion. Hvis du prøver, kommer den blot tilbage med dobbelt styrke. Vrede på vrede. Sorg på sorg. Og alt det i mellem. Endnu mere intenst.
Lad det i stedet flyde.
Forsøg ikke at stoppe det. Du brænder dig og må i stedet tage dig af et symptom fremfor årsagen.
Som lavastrømmen, der tager sten, grus og alt med på sin vej væk. Lad det flyde.
Lyt til eksplosionens stemme. Hvad handler det om? Tag dig af det. Få hjælp hvis nødvendigt.
Når du lader din lavastrøm flyde, forandrer du dig. Det er transformationen.
Og desto mere kærlig du bliver ved dig selv (personlig udvikling), desto mere frygt kommer til overfladen, der vil transformeres og væk.
Og så bliver der roligt.
Følelserne lægger sig. Lettelse og glæde dukker op af tågen. Ny energi er i kroppen.
Det føles vidunderligt. Som født på ny. Ny mening til gamle oplevelser og følelser. Nyt udsyn. Og bedre end før. Større end før. Klarere end før.
Det er i modstanden mod forandring, at smerten bor. Det er i overgivelsen til det, der vil flyde, at lykken bor. Det dybeste sorte rummer altid det smukkeste lyse.
