Efterår 1986. Jeg var 14 år, gik i 8. klasse og var til privatfest iført den klassiske 501 buks, hvid skjorte med skulderpuder og lyserødt chiffonbånd i mit blonde, skulderlange hår. Og koboltblå mascara (naturligvis).
Og Thomas var der.
Jeg kendte ham fra ungdomsklubben om onsdagen, hvor vi havde spejdet lidt efter hinanden.
‘Lille Thomas’ blev han kaldt, for han hørte ikke til blandt de højeste drenge. Men, jeg er ikke nogen højdespringer heller, så det gjorde mig intet. For mig var han min store forelskelse.
Den første.
På afstand.
For han var kæreste med Diana – fra 9. klasse. De havde været kærester i 7(!) måneder, så de var et virkelig seriøst par (og havde vist nok også gjort dét flere gange, sagde rygterne).
Sommerfuglene baskede i maven på mig, da han pludselig stod ved siden af mig der i stuen med diskokuglen snurrende på pladespilleren til ‘Take on Me’ med A-H-A. Han lagde sin hånd på min skulder. Jeg stivnede.
‘Kom’, sagde han. ‘Jeg vil fortælle dig noget’.
Han tog mig i hånden og vi gik ovenpå (åh, jeg husker hele min bevidsthed zoome ind på at mærke hans hånd i min), og vi satte os i en stor blød sofa.
Han så lige på mig med sine smukke brune øjne over den spidse næse og under det perfekte hår sat med rigeligt gelé. ‘Jeg er ikke sammen med Diana mere’, sagde han. Han lænede sig langsomt ind over mig og lagde forsigtigt sin hånd på min mave.
Lyn fór gennem min krop, jeg fornemmede hans ansigt nærme sig mit, og hele rummet forsvandt rundt om mig.
Hans læber ramte mine, og …
Det næste, jeg husker, er mig, der står nede i stuen igen, og ser Thomas kysse Jannie (de var sammen i 4 måneder, og jeg hadede hende lidt for det. At Thomas var en lidt frisk fyr, slog mig ikke).
Min klap var gået ned bedst som min hedeste drøm (i mit 14-årige forstadsliv) havde været millimeter fra at gå i opfyldelse. Jeg var ukysset og ukendt ud i den slags kysseri, han lagde op til der på teenageværelset, og var faret op i befippelse (og fik vist nok også sagt noget med advr…).
Forestil dig nu historien om min (pinlige) debut i kysseland uden detaljerne, uden følelserne, uden spændingen.
Så havde jeg blot kunne skrive:
Thomas ville kysse mig, og jeg stak af.
Ingen juice. Ingen puls. Ingen indre billeder.
Rimelig fesent, ik’?
Det er præcis sådan det er at være vores drømme, hvis vi ikke skaber et forhold til dem med ægte følelser, men kun forholder os intellektuelt og rationelt til dem som et projekt (på arbejdet). Ikke engagerer os følelsesmæssigt i dem.
Så sker der det med vores drømme, som der gjorde med forelskelsen i Thomas; gnisten brænder ud, og drømmene dør hen.
Hvorfor?
Fordi, det ikke er nok (en gang i mellem) at tænke på dine drømme. Du skal føle dem og holde dem ved lige som en forelskelse, ellers dør de ud.
Det er følelser, der skaber liv.
Uden følelserne for Thomas havde han bare været en dreng fra naboskolen. Med mine følelser for ham blev han verdens navle for mit 14-årige hjerte.
Og derfor er det dine følelser, der sætter fut i dine drømme og giver dem liv.
Tanker om det du drømmer om, uden følelserne for det, motiverer og inspirerer ikke. Det antænder i værste fald ikke en gang en lille gnist.
Følelsen af allerede at udleve din drøm kan til gengæld tænde bål.
Føl derfor indvendigt, hvad du vil opleve udvendigt.
P.S. Drømme er som Thomas (undskyld, Thomas). De hopper videre til den næste, der vil engagere sig fuldt ud og gå efter potentialet i dem (jo, for drømme, der er tændt i dit indre, men opgav, er som unge teenagepiger, der gerne lader sig fange ind af andre).
Det betyder, at:
- Ham der kunne være blevet din drømmemand, bliver en andens.
- Den forretningsidé, der kunne være blevet din stolthed, bliver en andens.
- Jordomrejsen bliver et længselsfuldt suk, når du piner dig selv gennem rejsemagasiner.
Så tænk på din egen første ungdomsforelskelse, hvis du er i tvivl om, hvad du skal føle for din drøm for at vække og holde den i live. Desto mere intenst, desto bedre. Og desto bedre resultat (fordi du ikke springer fra, som jeg gjorde, men handler på de muligheder du får for at udleve den).
Hvis du vil lære mere om, hvordan du bruger bl.a. dine følelser aktivt til at udleve dine drømme, så er mit inspirationsbrev måske interessant for dig.
Første skridt er dog at vide, hvilke 3 fejl flest mennesker, der ikke får rykket på deres drømme, begår.
Få svaret ved at tilmelde dig lige her i bunden af siden.
